Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Julehjælp

Dato
Mandag d. 25. oktober 2021 (hele dagen) til fredag d. 19. november 2021 (hele dagen)
Sted
Kirkecenteret

Selv om det lige nu er efterår, varer det ikke længe, inden julen står for døren. Og netop julen kan være en svær tid for økonomisk trængte familier. Derfor tilbyder Nørre Tranders kirke julehjælp som en håndsrækning til at kunne fejre julen. Julehjælpen består af et gavekort til Dansk Supermarked.

Ansøgning Hvis du vil søge om julehjælp, skal du udfylde et ansøgningsskema, som kan hentes på Nørre Tranders Kirkekontor fra den 25. oktober. Skemaet skal afleveres igen samme sted senest fredag den 19. november kl. 12.00 i en lukket kuvert. Hjælpen kan søges af familier, der er økonomisk trængte og bor i Nørre Tranders sogn. Støtten gives primært til medlemmer af Folkekirken. Du er velkommen til at kontakte Nørre Tranders Kirkekontor, hvis du har brug for hjælp til at udfylde ansøgningsskemaet. Ansøgningen behandles i kirkens diakoniudvalg.

Vi gør opmærksom på, at ansøgningen afvises, hvis der gives ukorrekte oplysninger.

Vi har forståelse for, at man søger julehjælp ved andre instanser, men henstiller til at man kun modtager hjælp fra 1 til 2 steder, så flest mulige kan få hjælp. Får man således hjælp andetsteds fra efter man har sendt ansøgningen til os, vil vi gerne have besked.

Ansøgningerne får svar fredag den 3. december og julehjælpen udleveres fredag den 10. december. Vi gør opmærksom på, at vi måske ikke kan imødekomme alle ansøgninger.

Giv et bidrag For at kunne hjælpe så mange som muligt, modtager vi gerne økonomiske bidrag. Pengegaver kan lægges i kirkens indsamlingsbøsse, afleveres på kirkekontoret, indsættes på bankkonto med reg.nr. 9236 og kontonr. 2360014846 eller via MobilePay på nr. 19495.

Vi samler også julegaver ind til børnene i familierne. De skal være nye og med tydelig angivelse af hvilket køn og alder de passer til. Gaver kan afleveres på Nørre Tranders kirkekontor frem til 3. december, og de vil blive givet til børnene, når gavekortene udleveres. Brugt og brugbart legetøj modtages gerne til videreformidling til familierne.

Ophavsret: