Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Koncert i Rørdal Kirke

Dato
Torsdag d. 17. november 2022, kl. 19:30
Sted
Rørdal Kirke, Sølystvej 2A, 9220 Aalborg Øst
Medvirkende
Lili Olesen, Ide Bylin Bundgaard og Deborah A. Jospehson
Pris
Fri entré

På programmet står Haydn: Klavertrio i D-dur og Kuhlau: Grand Trio op 119 + en afdeling med lidt kortere, afvekslende stykker – Bach´s Badinerie for fløjte og cello, The Salley Gardens i et arrangement af Benjamin Britten, Svanen af Saint-Saëns, A Blackbird Sang in Albert Square af Graham Lyons og Oblivion af Astor Piazolla.Undervejs vil musikerne fortælle lidt om musikken.

Ved koncerten kan man opleve organist Lilli Olesen, fløjtenist Ide Bylin Bundgaard og cellist Deborah Ann Josephson. Læs mere om musikerne herunder:

Pianist Lili Olesen er uddannet på Nordjysk Musikkonservatorium hos docent Tove Lønskov og på Chopin-Akademiet i Warszawa, Polen hos prof. Regina Smendzianka. Har spillet utallige koncerter herhjemme som solist, kammermusiker og akkompagnatør. Var i mange år tilknyttet daværende Nordjysk Musikkonservatorium som akkompagnatør. Har spillet adskillige koncerter i Polen og indspillet programmer både for Polsk Radio og TV. Har i kortere periode haft undervisnings- og koncertvirksomhed på Færøerne. Lili har spillet meget ny kompositionsmusik og har uropført en del værker af danske komponister, både kammermusik og solo-klavermusik. Hun har spillet et dansk program i Victoria, Canada med værker af bl.a. C. Nielsen, Poul Ruders, N. V. Bentzon og Pelle Gudmundsen-Holmgreen, hvoraf flere var nordamerikanske og canadiske 1.-opførelser. 

Fløjtenist Ide Bylin Bundgaard er uddannet fløjtenist med diplomuddannelse i tværfløjte/ piccolo fra Nordjysk Musikkonservatorium, med videre studier i København og München. Hun har siden 1995 fungeret som fast assistent i Aalborg og Aarhus symfoniorkestre. Ide spiller som kammermusiker i mange sammenhænge bl.a. med blæserkvintetten Arioso, hun har spillet med Det Jyske ensemble og været tilknyttet som solofløjtenist ved Randers Kammerorkester. 

Cellist Deborah Ann Josephson er uddannet på USA på DePauw University i Greencastle, Indiana og Eastman School of Music i Rochester, NewYork. Siden hun flyttede til Aalborg for knap 25 år siden, har hun assisteret i Aalborg Symfoniorkester og spillet meget kammermusik fra kendte klassikere til ny musik af danske, i særdeleshed nordjyske, komponister. Derudover underviser hun på Kulturskolerne i Brønderslev og Hjørring og er koordinator for Nordjyllands Ungdomssymfoniorkester i det regionale samarbejde.