Humor som medicin. Om livsmod, livslyst og livsglæde - foredrag med Erik Lindsøe

© Presse, Erik Lindsøe

25
FEB

Dato Tirsdag d. 25. februar 2020, Kl. 19:30 til kl. 21:00
Sted
Nørre Tranders kirkecenter
Medvirkende
Tidl. højskoleforstander og forfatter Erik Lindsøe
Pris
Fri entré, kaffebord 20,- kontant eller mobilepay

”Det handler om at ændre mismod til livsmod, og jeg gør det ved at tage fra de muntre og give til de skuffede,” siger Erik Lindsø - forfatter, kulturjournalist og højskolemand, der kommer med et muntert og livsbekræftende foredrag, hvor lattermusklerne bliver rørt. Humor og livsglæde er indholdet, når Erik Lindsø holder foredrag.    ”Humoren er en elastik af solidaritet og tilgivelse,” forklarer Erik Lindsø, der i foredraget anvender netop humoren til at give en kærlig opsang til dem, som han kalder de langtidsskuffede, bekymringsparate levebrødspessimister – dem, der gør verden til et alvorstungt, livstrættende sted at være.

 ”Jeg har hørt en af dem sige: ’Hvad hjælper det at være en hestehoved foran, hvis det går ned ad bakke?’ – Det er sådan et livssyn, vi må vaccinere imod. Erik Lindsø kommer med vaccinen.

“Humor er det bedste værn mod stress. Med humor når vi det samme, men for nedsat tempo – vi bliver langsomme i vendingen, men hurtige i replikken,” siger Erik Lindsø.

 “Vi kan være i dårligt humør eller ikke i humør til noget, men med humor kommer vi i godt humør. Med humor kan vi vende mismod til livsmod. Med humor kan vi afvæbne den, der er urimelige og redde situationen."

 "Humoren fornyr og forynger vores livssyn. Humoren gør os finurlige og eventyrlige,” forklarer Erik Lindsø.

“Med humor får vi overskud til at drage virkeligheden i tvivl. Som Peter Plys siger: ”Folk siger ingenting er umuligt, men jeg laver ingenting hver dag.”

 

Ophavsret: