Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Påskehilsen fra Menighedsrådet

© aw

03
APR

Dato Fredag d. 3. april 2020 (hele dagen) til mandag d. 13. april 2020 (hele dagen)

PÅSKEHILSEN

Netop nu midt i Corona-krisen er det vigtigt at minde hinanden om, at vi går lysere tider i møde: Dagene længes, og solen får stadig større magt. Der er håb om, at hverdagene snart kan begynde at ligne sig selv igen. Og vi kan også se frem til påskens budskab om lysets sejr over mørket.  

Desværre vil kirkeklokkerne ikke kalde os sammen til påskefejring. Nørre Tranders kirke er som alle andre kirker i Danmark lukket i denne tid. Det er en uønsket situation, der opleves særligt udfordrende i påsken, kristendommens vigtigste højtid.  

Mange har talt for at åbne kirkerne netop i påsketiden, men i den nuværende situation er vi henvist til alternative muligheder for at følge påskens begivenheder på radio, TV og andre medier. Også her på Nørre Tranders sogns hjemmeside kan du læse udvalgte evangelietekster til palmesøndag og påskedagene.  

Kirkeklokkerne ringer stadig morgen og aften, og biskopperne har opfordret til at bruge klokkeringningen som anledning til eftertanke og bøn.  

Vi kan selv bidrage til at bringe lys og håb ind i vore egne og hinandens liv gennem livsbekræftende aktiviteter: Give en hjælpende hånd, synge og smile, ringe og skrive, opleve livskraften, som den netop nu folder sig ud i naturen omkring os!

 

Nørre Tranders menighedsråd ønsker alle en glædelig påske!

Ophavsret: