Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Sogneaften: "Kaffe og kage mellem krudt og kugler" ved Ruth Brik Christiansen

Dato
Torsdag d. 10. marts 2022, kl. 19:30
Sted
Lemvigvej 100, Lemvigvej 100, 9220 Aalborg Øst
Medvirkende
Ruth Brik Christiansen
Pris
50.-

"Kaffe og kage mellem krudt og kugler"  

Ruth Brik Christensen er uddannet pædagog og diakon. Gennem de seneste år har hun været soldaterhjemsleder og foredragsholder. I foråret 2010 åbnede hun et nyt KFUM Soldaterhjem i MOB Price i Afghanistan i et telt, og senest i efteråret 2011 har Ruth været i Libanon som leder af KFUM’s Soldaterhjem.

Som leder af KFUM’s Soldaterhjem i et krigsområde har det været en af Ruths vigtigste opgaver at bære soldaternes byrder. Hun har ofte været til stede med ører, der havde tid til at lytte. Desuden bagte hun tonsvis af brød, bryggede spandevis af kaffe og skabte et hjem, hvor soldaterne altid følte sig velkomne. Om aftenen holdt hun andagt for soldaterne. Forkyndelsen af det kristne budskab er et af formålene med KFUM’s Soldatermissions arbejde. I 2009 blev Ruth Brik Christensen kåret til ”Årets helt” af Jyllands-Posten, og efterfølgende er bogen ”Ruth i krig” solgt i flere oplag.

Ruth Brik Christensen holder et levende foredrag om oplevelserne med og blandt udsendte danske soldater. Som leder af KFUM’s Soldaterhjem har Ruth hver aften givet små glimt af kristendommens trøst og budskab om kærlighed. Den 60-årige diakon har både oplevet udsendte danske soldater i Irak og to forskellige steder i Afghanistan og i Libanon.

Entré inkl. kaffe/the og kage 50 kr. Betales kontant eller med MobilePay ved arrangementet. Tilmelding ikke nødvendig.

Ophavsret: