
"Når forskellige kulturer mødes"
Kelvin Sam har været et kendt ansigt i Aalborg Øst de sidste 15 år. Han er i dag daglig leder og frikirkepræst i den Internationale Kirke på Troensevej. Kirken havde tidligere lokaler i det gamle Tornhøjcenter.
Kelvin vil fortælle om oplevelserne på sin ”rejse”, fra at være født og opvokset i Nigeria, til ankomsten til det vinterkolde Danmark med sommerjakke og strømper på hænderne, til nu at være dansk gift med to børn og bosat i Øster Uttrup. Det er en spændende fortælling om mødet mellem forskellige kulturer, men også om hvordan man med en bagage af godt og ondt, kan udvikle sig til blive den bedste udgave af sig selv som individ, far, ægtefælle, leder og præst.
Entré inkl. kaffe/the og brød 30 kr. Betales kontant eller MobilePay ved arrangementet.